Fugerne er ikke det, der skal holde vandet ude. I et nyere badeværelse sidder tætheden bag fliserne, som regel i en vådrumsmembran, og fuger og silikone er den synlige overflade ovenpå. Derfor kan et rum med flotte fuger godt have vand bag fliserne, og et rum med misfarvede fuger kan godt være tørt bagved. I ældre badeværelser kan fugen dog være helt afgørende for tætheden, og så betyder hele fuger endnu mere. Fugernes udseende viser, om overfladen er i orden, men ikke hvad der sker under den. Guiden forklarer, hvad hvert lag gør, hvad du selv kan holde ved lige, og hvad du bør spørge om, hvis du mistænker skjult fugt.
Hvad skal et vådrum egentlig kunne?
Bygningsreglementet stiller krav til selve tætheden. Ifølge BR18 kapitel 14 (§ 339) skal gulve og gulvbelægninger i vådrum, herunder samlinger, tilslutninger og rørgennemføringer, være vandtætte. I den vandbelastede del af rummet gælder det samme for vægge og vægbeklædninger. Kravet gælder altså hele konstruktionen og alle overgange, ikke kun flisernes overflade. Ved skeletvægge og ved gulv- og vægkonstruktioner med træ eller andre organiske materialer kræver paragraffen desuden et egnet vandtætningssystem. Hvad der præcist gælder i dit rum, afhænger af, hvornår og hvordan det er bygget eller ombygget.
Hvad gør de enkelte lag?
Fliserne
Fliserne er slidlaget. De tåler vand, rengøring og slid, og de er det, du ser. Men de ligger som mange enkeltstykker med samlinger imellem, og de er ikke i sig selv en samlet, tæt flade.
Fugerne mellem fliserne
Fugen fylder mellemrummet mellem fliserne og gør fladen jævn og nem at gøre ren. Den er det første, vandet rammer, og med tiden kan den blive porøs, misfarvet eller revnet. Bolius skriver om bløde fuger, at en blød fuge aldrig bør være den eneste vandtætning. Kilden handler om de bløde fuger. At det samme gælder den stive cementfuge, som også kan få fine revner, er vores redaktionelle vurdering.
Silikone i hjørner og overgange
Silikone er en elastisk fuge. Den sidder, hvor to flader mødes og bevæger sig lidt i forhold til hinanden: hjørner, overgange mellem væg og gulv, ved badekar og bruser. Den kan tage bevægelsen, som en stiv fuge ikke kan. Men den er en tætningsfuge i overfladen, ikke en erstatning for det skjulte lag.
Det skjulte lag: vådrumsmembranen
I nyere badeværelser er det egentlige tætningslag som regel en vådrumsmembran. Bolius beskriver den som et gummilag eller en plastfolie, der påføres i vådzoner bag fliserne, og som ikke kan ses, når badeværelset er færdigt. Hele gulvet og de første 10 cm af væggen regnes per definition som vådzone, og ifølge samme artikel hører også væggene i og omkring en bruseniche og ved badekarret med. Membranen er dog ikke altid påkrævet. Ifølge Bolius er der ikke krav om den, hvis gulv og vægge i et enfamiliehus er af beton, men den giver en ekstra sikkerhed. Hvordan netop dit rum er tætnet, og hvor en eventuel membran sidder, må du få oplyst af den, der har bygget rummet, eller af en fagperson.
Hvorfor kan der være fugt, selv om fugerne ser fine ud?
Vand kan finde vej gennem små svagheder, du ikke kan se: en fin revne i en fuge eller et hjørne, hvor silikonen har sluppet. Rørgennemføringer og tilslutninger er også udsatte steder. Er der ikke en intakt membran eller en vandtæt konstruktion bag fliserne, ender vandet i underlaget. Det kan tage lang tid, før noget viser sig på overfladen.
Alderen på badeværelset betyder meget. Ifølge Bolius vil der i badeværelser fra efter midten af 1990’erne være en vandtæt membran under fliserne, mens fugen i ældre baderum kan være helt afgørende for tætheden. Det er en generel beskrivelse, ikke en garanti for dit rum. Et badeværelse fra den periode kan være bygget om, og et ældre kan være renoveret.
Et illustrativt eksempel
Eksempel (opdigtet): Eksemplet er vores eget, og årstallene er fiktive. Forestil dig en lejlighed, hvor badeværelset er fra 1985, og hvor fliserne er skiftet i 2003 uden at nogen kan sige, om der blev lagt membran. Fugerne er lyse og hele, og silikonen er ny. Alligevel er malingen på gangsiden af væggen begyndt at bule, og en flise ved dørtrinnet lyder anderledes, når man banker let på den. Her fortæller fugerne ingenting. Det, der tæller, er alderen, de oplysninger der findes om opbygningen, og tegnene uden for badeværelset. Næste skridt er at få en fagperson til at vurdere det, ikke at fuge om. Tegnene er ikke bevis for en skade, men de er grund nok til at få den undersøgt.
Hvad kan du selv, og hvornår skal en fagperson ind?
Du kan selv holde overfladen i stand: rengøre og kigge fuger og silikone efter, fx med gennemgangen af fuger og silikone eller punkterne i Fugetjek. Slidt silikone kan du også skifte selv, men Bolius anbefaler at få en fagperson til fugearbejde i vådrum, medmindre det blot er en smal forseglingsfuge, fx i brusenichen. Gør du det selv, skal den gamle fuge være helt fjernet, og fladerne skal være rene og tørre, ellers er der stor risiko for, at den nye fuge slipper. Fremgangsmåden står i guiden om omfugning.
Opgaver, der kræver, at fliser tages af, hører ikke til vedligehold. Bolius skriver, at udskiftning af fliser uden samtidig udskiftning af vådrumsmembranen altid må ses som et risikoelement, fordi der ikke kan stilles garanti for, at reparationen af den eksisterende membran er tæt. Det betyder, at en enkelt løs flise hurtigt kan blive en større opgave og dermed en større udgift. Hvad den koster, afhænger af rummet og af, hvad der viser sig under fliserne, så få det beskrevet skriftligt.
Kontakt en fagperson, hvis du ser et eller flere af disse tegn: løse eller hule fliser, fugtskjolde eller bulet maling uden for rummet, en vedvarende muggen lugt eller et gulv, der føles blødt. Kontakt også en, før der tages fliser af, hvis du ikke ved, hvordan rummet er bygget op. Har du mistanke om en utæthed, så kontakt desuden dit forsikringsselskab, før noget udbedres. Læs Revner i fuger: kosmetik eller tegn på fugt?, hvis det er revner, du står med.
Spørgsmål at stille ved mistanke om skjult fugt
- Hvornår blev badeværelset bygget eller sidst renoveret, og findes der dokumentation for opbygningen?
- Er der en vådrumsmembran under fliserne, og hvor langt op ad væggen går den?
- Hvordan vurderer du, om der er fugt bag fliserne, uden at slå mere op end nødvendigt?
- Hvis der skal skiftes fliser, skal membranen så skiftes samtidig, og hvis ikke, hvad er så risikoen?
- Hvilke skjulte skader kan opdages først under arbejdet, og hvordan prissættes de?
- Hvad dækker garantien, og hvad står der om arbejdet i tilbuddet?
Til at sammenligne svarene kan du bruge guiden om tilbud på flisearbejde. Bed om svarene skriftligt, så de kan sammenlignes.
Guidens grænser
Guiden forklarer, hvad lagene gør, og hvilke spørgsmål du kan stille. Den viser ikke, hvordan man bygger en vådrumsopbygning eller lægger membran. Den dækker heller ikke VVS, rørgennemføringer, el eller gulvvarme. Den kan ikke afgøre, om netop dit badeværelse har en skade, og den giver ingen sundhedsråd om skimmel. Hvilke krav der gælder for netop dit arbejde, kan en fagperson eller kommunen svare på. Ved fugtskader og forsikringsspørgsmål bør du kontakte forsikringsselskabet.
Se også Tjek badeværelset for de øvrige guider, eller sådan arbejder vi for, hvordan vi bruger kilder.